27. November 2013

Så er der dæleme tid igen. Som altid kommer det som en overraskelse  selv om vi har vidst det i måneder. Pludselig er det d. 27 November.Vi har fundet nye huspassere - Anette og Michael - der lige stod og manglede et sted at være så det var jo perfekt. Vi håber I finder jer godt tilrette i vores hus med alle vores dyr.

Rejsen herud gik fint. Vi kan jo ikke lade være at sammenligne os med Tommys datter. Lige meget hvor omhyggelig hun er, kommer der altid noget i vejen. Flyaflysninger, forsinkelser o.s.v. Vi oplevede det modsatte. Vi indhentede 45 min. på turen fra København til London på grund af meget medvind. Vi undrede os over at det overhovedet var muligt men det samme gentog sig fra London til Miami. I stedet for 9 timer og 55 min tog det kun 8 timer og 30 min. Det var nu også godt vi havde den tid, for Miami er langsom at komme igennem. Alt gik faktisk fint og alle vores tasker var med så vi klager ikke. Vi valgte at gøre holdt i Charlotte Amalie på St.Thomas fordi vi først var fremme klokken 23.30. Da der ikke er nogen færger på det tidspunkt, ville vi overnatte på Galeon House, bed and breakfast. And stairs - skulle der have stået i reklamen på internettet. Hovedstaden Charlotte Amalie er blandt andet berømt for de 99 trappetrin midt i byen. (Det er nu for en god ordens skyld faktisk 103) men de kan ikke slå trappen på Galeon House. Hold da k... hvor var der mange og det bliver jo ikke bedre, når man har 2 rygsække på nakken, 2 kabinekufferter samt 2 kufferter på hver 23 kg. Men stedet var hyggeligt og billigt.

Vi kom frem til båden midt på formiddagen og så at overdækningen var flosset og ødelagt visse steder men i det store og hele så det godt ud. Det var altså indtil vi kom ned i båden. Der løber jo altid vand ind gennem masten og ned i båden og det var der også nu. Men der var faktisk ikke så meget vand i bunden af båden, for det var helt klart fordampet igen og havde forvandlet sig til et tykt lag mug på alle overflader. Træværk, gummifugerne på teakdørken, bestikket i skufferne og ALT hvad der er i skibet. Det blev til 9 eller 10 maskinfulde med vasketøj. Alt skal have en overhaling men langsomt blev Joy sig selv igen og der var ingen skade sket. Håber vi.

Det gode ved alt det mug var at det var helt umuligt at springe hovedrengøringen over. Det er jo dejligt med et nyvasket skib.

Den næste uges tid står i klargøringens tegn. Det meste af det rustfrie er renset af med et nyt specialprodukt der tager alt - også det rustfrie hvis man er glemsom og lader det sidde for længe. Det er stærke sager. Badestigen blev helt mat. 

Vi har medbragt ny vandhane til badeværelset, ny køkkenvask, vi har fået syet nyt UV beskyttelse på forsejlet, båden er vasket inde og ude og den er bundmalet så den ligner en million.

 

Chefen og co. i gang med den lange malerrulle.

4. December 2013.

Vi skal søsættes i dag. Det er lidt mærkeligt at tænke sig at vi i julemåneden sætter båden i vandet. Alt er næsten gået glat til nu men der kommer lige lidt buler i lakken. Det var aftalt, at vi skulle hente sejlet i går så vi havde tid at sætte det på men selvfølgelig er de ikke færdige med det. Vi havde oven i købet sendt mail til dem hjemmefra, at de skulle reservere plads til os fordi vi vidste vi ville komme i tidnød. Sejlet fik vi udleveret i morges men at komme til at betale er ikke så let, for ejeren var lige kørt.  Tommy kæmpede noget med det og imens gik folkene i gang med at gøre klar til søsætning. Bortset fra en truck der holdt i vejen og som ikke kunne køres væk før arbejderne var færdige med det de var i gang med, kom vi fint i vandet. Ingen uheld med maskinen i år. 

Vi er klar til søsætning og bliver kørt i stilling.

Vi bestemmer at vi vil sejle til vores elskede ankerplads Benures Bay. Det er en kort tur på 60 min. Pludselig opdager Tommy at båden ikke lader. Han har haft lidt kvaler med en kilerem men mente den var ok. Det varer ikke 7 sekunder så går alarmen og vores nye forsejl måtte i brug. Det viser sig - uforståeligt hvorfor - at det ene hjul hvorom kileremmen drejer, er faldet af. Helt af og har ødelagt kileremmen. Vi har altid et arsenal ekstra remme så det var ikke problemet men mens jeg sejlede båden videre måtte Tommy samle skive og rem og da vi prøvestartede lød det mildest talt forfærdeligt. Det lykkedes dog at halte ind på ankerpladsen og Tommy fik sat det bedre fast og nu kører det igen. Vi nåede lige at kaste anker før det bliver styrtregn. Vejret er ikke altid sol og skyfrit og når det regner herude, så regner det virkelig.

De 2 slanger er normalt fastgjort oppe i taget så vi kan samle regn men vi havde ikke plads til mere vand og måtte lade vandet gå på dørken. Det kommer altid meget kraftige vindstød og derfor tog jeg slangerne af så vinden kunne være med til at tømme Biminien. Som man kan se har vi en line til land fordi vi ved at man drejer hele vejen rundt på denne plads og det er ikke så rart om natten når man ikke kan holde øje med hvor de andre både er.

Men bortset fra vejret er her fantastisk. Skildpadder svømmer rundt om båden og en stor barracuda kommer også lige forbi. På vores første bade/snorkeltur fik vi fornøjelsen af en halvstor rokke der var ved at undersøge bunden for interessante ting kun en meter under overfladen hvor vi lå og så på den. Vi var så tæt at vi kunne se den klappe med gællerne og blinke med øjnene. Det sidste er jeg ikke helt sikker på men den kan lave nogle bevægelser med øjnene, som står lidt ud fra hovedet og det så nærmest ud som om den blinkede til os, naturligvis.

Nu er det tid at få pustet jollen op, så vi er klar til vi skal i land på Peter Island i morgen men da vi er færdige med det, opdager vi at gummiproppen, der skal holde vand ude, mangler. Den hænger normalt i en stærk snor og vi erindrer intet om at den skulle være faldet af. Vi løsner jo proppen hver gang vi haler jollen op på skibssiden og sætter den i igen før vi sætter jollen i vandet - så vi ved den skulle være der - vi bruger den jo hele tiden. Men en stor eftersøgning på skibet bragte den ikke for en dag, så vi må tilbage til Nanny Cay og købe en ny. Det er ikke nogen stor omvej men alligevel lidt ærgerligt.

Vi er sejlet til Peter Island hvor vi har været mange gange før. Vi ved at det bliver skidt vejr i nogle dage. Men vi ved også at ankeret holder på denne plads og det er vigtigt at vide sig sikker, når det stormer om natten. Og det har det gjort men vist ikke noget i forhold til i danmark. Vi sendte en sms hjem for at fortælle gode venner ( som også plejer at sejle og ankre præcis her ) om det nyeste på stedet. Tilbage kom meddelelsen om orkan og oversvømmelser i området omkring Roskilde fjord og Isefjorden. PYH ha da, der kom sms fra andre venner i vores lokale havn om at vandstanden i bunden af Isefjorden var 204 cm over normalen. Vores hus er jo meget lavtliggende og man får pludselig den tanke om Anette og Michael som bor der, skal sejle til og fra huset. Heldigvis skriver Michael at det eneste der er sket er en væltet affaldsbøtte. Det lever vi med.

Havnen (Nordhammer i Isefjorden) står praktisk taget under vand. Bådene svæver med liner ned i vandet. Håber de ikke landet oppe på pælene når vandet falder igen. Hele p-pladsen står også under vand. Foto: Kaj Værens sendt på mail hjemmefra. 

Tilbage til Peter Island. Vi har været på kokosnødde rov. 8 gode kokosnødder blev det til men vi havde kunnet få 20 med hjem hvis vi havde ork - det havde vi ikke. Det er nemlig ikke så lige til at finde nødden inde i indpakningen. Se bare her hvad der skal til for at få hul igennem. Rolig mor og far - jeg passede på fingrene hele tiden selv om det ikke ser sådan ud på billederne.

Der var den sørme. Se - hele pelsen ligger ovre bagved. Den er godt beskyttet sådan en kokosnød. Men vi har god hjælp af den machete vi købte sidste år.Og friske, nyslagtede kokosnødder smager bare bedre.

Nå, vi kan jo ikke ligge her i al evighed. Der skal ske noget nyt. Ikke mindst fordi forrådskammeret nu ikke indeholder stort andet end kokos. Vi skal over til Road Harbour og købe ind. Jeg tror nok det er Mandag d. 9 December.Det siger vi bare.

Mandag d. 9 December

Vi ankommer i god ro og orden. Der er god plads så vi vælger et sted vi mener er godt. Men det blæser stadig utroligt meget. Så meget at vores anker stille og roligt glider i mudderet. Ikke meget men alligevel nok til at vi gerne næste formiddag vil lægge ankeret om. Der er imidlertid en anden ankerligger der har kastet anker lige foran os, så vi vedtager at lige så snart han flytter sig, så flytter vi også. I mellemtiden kan vi lige køre lidt strøm på batterierne som er halvflade. Vi har jo godt nok vores vindmølle men det blæser alt for kraftigt til at vi kan lide at den kører. Det lyder næsten som om vingerne går i selvsving og den staller. Ikke nogen behagelig oplevelse så vi starter motoren i stedet. Da den har kørt ca. 10 min går den ganske enkelt ud. Ned i omdrejninger og går i stå. Sådan. Vi ser på hinanden og tænker det var da godt at vi ligger helt stille for anker og ikke er ude hvor det kunne være særdeles ubehageligt at gå i stå. Vi går straks ned og ser på filtrene som ikke ser godt ud. Vi starter altid sæsonen med at skifte alle filtre og rense dieseltanken. I hvert fald det vi kan, for den er delt i flere afdelinger som der ikke er mulighed for at bese. Og vi ved godt at det vil give problemer men vi skal splitte hele båden ad for at komme til tanken. Så vi renser så godt vi kan og så må det gå som det kan. Og det var jo ikke så godt endda. Alle filtre skiftes, motoren luftes ud men vil alligevel kun køre 10 sekunder af gangen. Vi ved at der er diesel på tanken for det har vi lige hældt på for en uge siden. Sidst på eftermiddagen - nu har vi kæmpet i 6 timer - opgiver vi og prøver at finde en mekaniker. Tommy tager til land og opsøger hele øens mekanikerstand men der er ingen der har tid. Måske i morgen - prøv at ringe ved 830 tiden. Nej desværre - de er optagede hele dagen. Så bestemmer Tommy at så kan det også være lige meget. Ud med alle de gamle filtersystemer og et nyt raco filter ind. Pris : næsten 500 US dollar.

Det er kostbare sager. Og så er der ikke plads til at den kan være der.

MEN  DET VIRKER STADIG IKKE. 

Vi fatter ikke en meter. Så vi henter først en skål med diesel. Vel ca. en liter og stikker slangen direkte ned i den. Nu starter motoren og den kører som en drøm. Men dieselen forsvinder meget hurtigt. Meget hurtigere end motoren bruger den og vi regner hurtigt ud, at der selvfølgelig er en returslange, som går over i den del af tanken som vi ikke kan komme til. Nu begynder der så at gå noget op for mig. Vi tapper al dieselolien fra den ene tankhalvdel og pumper det over i den anden ved hjælp af returslangen. Altså er den tank vi suger fra garanteret tom og der er forstoppelse mellem de 2 tankhalvdele. Tommy skruer dækslet af hvilket er meget besværligt men ganske rigtigt - tanken er tom. Så tror da pokker at det ikke virkede. Vi skruer så overløbs/udluftningsslangen af fra returtanken og Tommy puster alt hvad han kan. Vi kan høre at tanken slår sig så der bliver virkelig pustet til. Tredie gang Tommy puster sker der noget og nu strømmer der diesel over i den anden tank. Og der kom så lige en kæmpe nærmest levende amøbe. En stor slimklat som vi naturligvis sugede op. Nu havde vi suget så meget at vi havde 75 liter diesel i dunke som vi så kunne filtrere tilbage i tanken. Men for at få det suget op måtte vi have motoren startet for vi skulle bruge inverteren til at skaffe 240 volt. Så en af de dunke med ren diesel blev sluttet til maskinen og så kunne vi komme videre. Nu er det meste af næste dag også gået og alt er smurt ind i diesel og her stinker.

Slangen bliver holdt fast af et par klemmer så den ikke smutter op og heller ikke suger fra bunden af dunken. Og nu snurrer maskinen lystigt.

Det tog lige halvanden døgn at få løst det problem og hvis vi havde haft fantasi til at forestille os, at tanken var tom eller hvis vi havde haft en nemmere måde at checke det på, havde vi jo nok sparet nogle tusinde. Men til gengæld har vi et nyt velfungerende system. Og hvem vil ikke gerne have det. Næste dag bliver vi nu alligevel enige om, at vi vil have vores volvofilter på også men denne gang monteret så vi har 2 helt uafhængige filtersystemer, hvis uheldet skulle være ude. Så gik der endnu en dag med det. 

Vi må jo betegne det som et lille problem og være taknemmelige for at det sker mens vi ligger for anker et forholdsvis godt sted. Det er nok muligt at ejeren af båden på næste billede ikke mener at stedet er godt og hans problemer overstiger langt vores.

Vi ligger for anker lige foran denne båd og tænker om den mon nogen sinde bliver til båd igen. Så er et filter ikke at regne for noget ved siden af.

Nu har vi fået nok at diesel og da vi ikke kan bade fra båden fordi vandet herinde i Road Harbour er temmelig grønt, vil vi over til Peter Island igen. Vi Holder hele tiden øje med vejrudsigten fordi vi meget gerne vil sejle sydpå. En godt 300 sømil så det vil tage nogle dage. Nå - jeg bliver lige korrigeret, der er knap 400 sømil. Men vi tror måske at sidst i næste uge er der en chance. Indtil videre hygger vi os her.

Så kan vi endelig bade fra båden igen.

Og for resten af tiden nyde denne udsigt.

19. December

Tiden løber hastigt og det er stadig ikke vejr til at sejle sydpå. Vi skal temmelig meget østpå når vi sejler der ned af og med vinden lige i næsen og de deraf følgende store bølger og krappe søer i vente forhaster vi os ikke. Vi ved det bliver en lortetur hvis ikke vi venter på at vinden drejer og det er der ikke noget der tyder på. Den skulle være vendt i disse dage men det endte med at det kun var i få timer, så vi har udsat det igen. Vi føler egentligt at vi spilder tiden for vi vil gerne af sted - men ikke for enhver pris. Som det ser ud nu kommer vi til at sejle i et stræk direkte til Bequia i julen. Det vil sige vi holder jul ombord et sted i det caribiske hav. Jeg vil gerne sige at det lyder federe end det er. Ikke mindst fordi middagen ombord når man sejler nonstop, oftest består af i forvejen forberedt sammenkogt, brød og andet der ikke kræver for meget. Og andestegen og rødkålen bliver når vi er fremme. Så skal den heller ikke have for lidt.

Vi er lige kommer tilbage til Peter Island efter et par dage i Road Harbour. Vi ville lige over og checke vejrudsigten fordi vi faktisk forventede at sejle nu til morgen men... vejret !!

Det var ellers ikke så let at komme derfra. Vi har så tit set mange andre sejlere få erfaringer med den ankerplads og ved at man samler mange spændende ting op fra bunden. I går lå der en stor hollænder bag os og forsigtige mutter kunne ikke få ankeret op. Da farmand kom til styrepinden fik den lidt mere at leve af og han rev den båd, hans anker havde fanget på bunden over i endnu et stykke og tog forpulpitten med op til overfladen. Han gloede godt nok noget men han kom da af med den og kunne sejle ud.

For første gang - af alle de rigtig mange gange vi har ankret her -  samlede vi en tung kraftig kæde op som vi havde vores hyr med at få af igen. Det klassiske trick med at sætte en line om kæden og sænke ankeret duede ikke - vi havde fået snoet os ind i den og kæmpede noget med det og til sidst mistede tommy åbenbart tålmodigheden. Da jeg vendte mig om mod cockpittet for at konferere med ham var han væk. Ja det er fa.... typisk lige nu hvor vi har en smule småtravlt - så er han væk. Det næste jeg ser er, at han kommer svømmende langs båden. Da jollen jo allerede var sat på dæk tænkte Tommy at det var hurtigere at svømme ud til ankeret så vi kunne få anbragt det s.... tovværk og endelig fik vi vristet os fri.

Næste gang I hører fra os skulle vi meget gerne være landet en del mere sydpå. Nede på de dejlige øer hvor vi bl.a. blev gift. Vi glæder os.

I mellemtiden vil vi og vores skibskat ønske alle en god jul samt et godt nytår.

Hilsen Anna og Tommy