Retur til Joy

Beretning om turen fra Gibraltar til vi er hjemme i Danmark.

Sidste beretning sluttede med at vi havde svært ved at finde plads i marinaerne på Gibraltar. Vi fik endelig plads i Mariner Bay og måtte være der i 2 dage. Samme dag vi ankom fik vi provianteret og dagen efter fik vi ordnet Internettet. Så da vi ikke havde betalt for pladsen endnu vedtog vi at vi ville tage den ene nat og så lægge os ud for anker. For det første fordi det er billigere og hvis vi alligevel ikke må blive her så sejler vi dæleme i morgen. Første og eneste nat i denne marina var frygtelig - det vil sige jeg havde en forfærdelig nat og så har Tommy jo automatisk også - fordi når jeg bliver hysterisk så har ingen fred.  Naboens båd havde en landgangsbro der knirkede hver gang båden rullede. Og det gjorde den hele tiden. Og mindst 4 - 5 andre både i nærheden var fortøjret med metalfjedre som knirker rædselsfuldt. Og mit nervesystem kan ikke klare det. Jeg havde allerede fået et nervøst sammenbrud før jeg kom i seng og der var først nogenlunde ro midt på natten. Derfor var det en befrielse at komme ud for anker igen. De knirke lyde der er her, er dog på vores egen båd og dem har jeg til dels vænnet mig til. 

Det er sandelig ingen spøg at være langturssejler.

Mandag d. 8 Oktober og i dag er det Rolfs 30 års fødselsdag. Stort tillykke fra os på Joy. Vi kan jo desværre ikke være hjemme og fejre det så det må vi gøre en anden gang. 

Vi skal til Barbate i dag men da vi skal starte GPS´en vil den ikke finde satellitterne. Vi genstarter og nulstiller og alt prøves men den er "død". Heldigvis har vi altid en lille håndholdt GPS og den virker upåklageligt. 

Vi var jo også i Barbate på vejen til middelhavet og det var her de fiskere der druknede, kom fra. Sidste nyt er at der stadig kun er 8 overlevende men de fleste af de 8 andre er fundet. 

"Sørøverskib " i Barbate. Det ligner andre kopier vi har set af Christoffer Columbus´ skib

Og det var også her i Barbate,  der var så meget larm på havnen at jeg allerede gruer for det. Vi beder om en plads langt væk fra fordums støj og ligger midt i bassinet. Herligt. Vi har en fredelig nat kun forstyrret af et bændel der vibrerer i den tiltagende vind. De næste dage er vi lovet i nærheden af 20 sekundmeter stigende til 24 m/s den ene dag. Det er heldigvis fra øst og temperaturen er stadig lovet til at være 22 - 25 grader C. Så vi ved ikke helt hvad vi vælger at gøre.

Vi valgte at blive. Støjen var begrænset til aftentimerne så det var ok. Blæsten som vi ventede kom også som planlagt men vi lå sikkert og godt og det var rimeligt hurtigt overstået. 

Vi har fået lyst til lidt forandring og tager på en udflugt. Vi tager turen ned til Tarifa med bus. Vi er lige sejlet  forbi Tarifa forleden, men da det er en industrihavn kan man ikke anløbe havnen med eget skib . Tarifa er det punkt der er tættest på Afrika ( som vi ikke når at besøge denne gang ). Ca. 8 sømil er der og vi kan let se derover. Tarifa et er eldorado for surfere. Verdenskendt og hver anden butik i hovedgade solgte surfeudstyr. Tarifa er kendt for den evige kraftige vind og næsten ingen bølger. Perfekte forhold hvis man sejler og surfer. Man er ikke i tvivl om at det plejer at blæse for stranden er oversået af "snehegn"  for at forhindre sandet i at flyve for langt væk.

Snehegn der skal forhindre sandet i at flyve for langt væk.

Det er varmt i dag og vi sidder lige og hviler lidt i skyggen af en palme. Udsigten er et gummitræ på størrelse med et mellemstort æbletræ. Det er generelt at alle de planter vi kender hjemme fra en urtepotte - de vokser vildt her. Rabatten ved vejen og hækkene ved husene er meget ofte Hibiscus/Hawaiiblomst. Massevis af bourgonvilla - kæmpestore og altid med masser af blomster.

Palmen hvis skygge vi nyder.

Ellers tager den ene dag den anden. Vi sejler videre til Rota og tilbringer nogle dage her ved den gamle by. Små stræder og masser af caféer. Vi tager på café d. 13 Oktober for at se Danmark slå Spanien i fodbold men må se os selv slået 1-3. Alle de Spanioler der var på cafeen hujede og morede sig. Vi måtte slukørede luske hjem og tænkte at Morten Olsen ikke havde gjort sit arbejde godt nok.  Skidt med det. Alene at høre den spanske kommentator udtale RRRRRommedahl med et rul på R ét var en fornøjelse. Han kunne heller ikke kende forskel på spillerne men omtalte dem med et af de danske navne og ind imellem ramte han da plet. Meget morsomt.

Den marina vi ligger i benytter - som de fleste andre marinaer på disse kanter - flydebroer. Men denne flydebro er alligevel anderledes. På de andre voksede der muslinger. På denne bor der "Christmas-tree Worms". De har fået deres navn fordi nogle af dem ligner små juletræer. Det er faktisk kødædende dyr der lever i et rør og bruger deres lange arme til at indfange dyreplankton. Så kød og kød...

Men der er masser af dem og jeg har taget nogle billeder af dem. Fantastisk som det der ser mørkt og kedeligt ud oppefra, bliver smukt når man tager undervandsbilleder med blitz. Der myldrer også med fisk - jeg har bare lagt mig på broen og stukket kameraet ned i vandet og taget disse "close-up" billeder.

De bruger de lange trevlede arme til at indfange plankton som de lever af.

Den i midten er lige lovlig "Alien" agtig. Det er en slags søanemone.

Til venstre ser man en "orm" der er smuttet tilbage i sit rør.

Nysgerrige fisk 20 cm. fra kameraet

Alle ved hvor Portugal ligger og nu viser vi bare dette kort for at have noget at "hænge" det næste op på.

17 Oktober. Vi har bare oplevet noget meget mærkeligt i dag. Vi skal sejle de 60 - 70 sømil fra Rota til Ayamonte.  Det er den by der ligger ved floden der danner grænsen til Portugal. Vi startede ved daggry - som i øjeblikket er ved otte tiden. Det var køligt, så vi havde både lange bukser og en trøje på. Vinden er passende - i nordøst og vi kan holde 70 grader til den. Vi gør en god fart - 7 - 8 knob og er velfornøjede. Solen kommer højere på himlen og beklædningen bliver hurtigt mærkbart mindre. Vi er langt fra land. Kan slet ikke se det, for vi sejler tværs over en stor bugt. ( Se kortet Rota - Ayamonte) Der kommer pludselig et brag som vi genkender som et skud fra fyrværkeri - blot meget større. Så stort at vi begge farer sammen og er lige ved at...  Meget højt på himlen ses en røgsky der danner en formation som en kæmpe røgring. 

Vi tager os ikke mere af det men undrer os over den kraft der var i det brag. Det er middagstid  og Tommy går ned for at smøre frokost til os. Gentleman som han er overtager han rattet mens jeg spiser. Jeg er nået til den første leverpostejmad med rødbede da der kommer en kraftig og mærkelig lyd. Jeg skynder mig ned i skibet for at høre om det er derfra men det er det ikke. Det kommer ude fra højre side foran skibet. Lyden bevæger sig foran skibet - forbi os og væk på venstre side og ud i horisonten bag os. Lyden er en mellemting mellem de små flyvere med "knallertmotor" hvor man sidder ude i det fri og flyver og så en af de hurtig gående vandscootere. Sagen var bare at der INTET var at se. Vi for rundt på skibet og var 2 store spørgsmålstegn da lyden forsvandt og vi ikke anede hvor den kom fra. Der var intet i luften og intet i vandet. Kort tid efter gentog hele historien sig. Blot med den forskel at vi var sejlet videre og at braget nu var tydeligt bag os og den hvislende lyd der også kom denne gang, også var tydeligt bag os. Tommy havde i mellemtiden checket om VHF radioen var tændt - sæt nu der var militærøvelse og vi var midt i en krig vi intet anede om. Men vi fandt aldrig ud af om det var tilfældet. Der ligger en stor spansk / amerikansk militærbase i Rota som vi lige er sejlet fra og der var usædvanlig mange helikoptere i luften i går så det er ikke utænkeligt at der er noget øvelse i øjeblikket.

Vi er ankommet til Ayamonte og har nogle gode dage og nætter. Indtil i dag. Eller rettere i nat. Det er lørdag d. 20 Oktober - nej - det er faktisk blevet Søndag d. 21 oktober. Ikke desto mindre er det Lørdag nat og folk fester. Selv om jeg har lukket alle lugerne er jeg ikke i tvivl om hvad musik de - og jeg - hører. Der banker en stadig rytme i båden og jeg kan ikke sove. Det er det sædvanlige. Tommy sover dejligt og jeg sidder og skriver. Til gengæld nyder jeg en bastant rom og cola i håbet om at den måske kan give mig trætheden tilbage. Og det er ikke fordi vi ikke har lavet noget i dag. Vi har haft 2 projekter i gang. Tøjvask. Cykling. Først håndvaskede vi alt vores snavsetøj og hang det til tørre på hele skibet og senere på dagen kørte vi en tur på vores cykler. De er bare uundværlige hvis man vil se lidt mere af baglandet. Vi cyklede til en lille ø i nærheden. Isla Canela. Cinnemon Island. Kanel øen. Vælg selv sproget. Hvis jeg en gang bliver rig køber jeg et sted at bo på denne ø. Der er smukt og navnet klinger så kønt. Vi talte faktisk om at sejle hertil på vejen til Ayamonte men floden der fører ind til marinaen på Isla Canela er kun 1 - 2 meter dyb og selv om der er mere vand ved højvande turde vi ikke rigtig. 

Og så er det i dag, det er min mors fødselsdag. Stort tillykke fra os på Joy. Vi er kede af at vi ikke er sammen med dig i dag men vi fejrer dig når vi kommer hjem.( Hvornår skal du for resten ud at flyve, mor?)

Samtidig går tankerne til min fætter Kenny som for nylig har mistet sin mor - min mors søster. Det kan godt være rommen så småt begynder at virke for jeg sidder og bliver lidt ked. MEN. Det er svært at være ked længe, for musikken "rytmer" stadig videre og jeg sidder og skriver i takt til musikken mens jeg får et mygstik !!! på højre langemand. Højre hånd var travlt optaget med "musen" og var ude af sigte og - det "koster". Strengt at jeg altid bliver stukket - hvis der bare er én myg i universet skal den nok finde mig. ØV.

Nå nu blev det også for meget for Tommy. Han kommer ind og siger "hej - er det ikke lidt voldsomt" Jo - det er det, de spiller meget højt og "hænger ud" ved hegnet ned til vandet ved Marinaen.

Ayamonte "by night". Billedet er taget fra båden over mod kajen hvor de fester " meget højt". Man kan se at de står tæt ved hegnet hele vejen ovre til venstre, hvor musikken spiller.

Min natlige arbejdsplads mens jeg skriver det du nu læser. ( Billedet taget med venstre hånd mens jeg lader som om jeg ikke ved det). Temperaturen  på vandet er nu 22,1 grader - som termometeret på væggen viser. Klokken som også ses er 00.05 UTC hvilket svaret til lokal tid - 02.05

Søndag formiddag - efterhånden som vi er klar - sejler vi til Olhäo. Vi har en dejlig tur med dejligt vejr og vi sveder med anstand - nej, det er bare en talemåde. Vi sveder og jo mere vi sveder jo mere tøj smider vi. Og når det bliver for meget stopper vi motoren og smider fenderen ud og bader - denne gang kun på 30 meter vand - bag efter båden som vi plejer. Det er stadig d. 21 Oktober og vandet er  22 - 23 grader.

Turen fra Ayamonte til Olhäo bød som alle de andre dage på varmt vejr og hyggelig sejlads.

Og vi skal hjem om 10 dage. Det er mærkeligt - for vi bor her på JOY nu og hjem er her. På den anden side glæder vi os også til at komme hjem til DK og komme i gang med at ordne huset. Det trænger efterhånden meget og hvis nogen af jer keder jer vil vi tage imod al hjælp med kyshånd. Der er brug for både tømrer, murer og gartner. Pyh - mon ikke vi hellere skulle blive her og lade som ingenting. Og vi savner kattene - savner at de trænges om Tommy for at få smør om morgenen og at de ligger på skødet og at Frynse gnubber os på kinden. Savner at Mimse forlanger at få mad og savner at Jonatan elsker at blive kløet på ryggen. Men vi savner ikke kattehårene, det har været velsignet at være fri for dem i al den tid vi har været her.

Vi skal have båden på land om få dage og vi er gået i gang med at pakke den ned. Mens vi lå i Olhäo, tog vi sejl ned og fik pakket jollen væk. Før vi fik set os om var kufferten fremme og de ting vi skal have med hjem blev lagt i den.

I dag Onsdag d.  24 Oktober er vejret nok ikke bedre end hjemme i DK. Det har blæst hele natten men ankeret ligge godt og vi er ikke bekymrede. Hen ad morgenstunden begyndte det at regne. Ja - vi kan vel lige så godt vænne os til at det bliver koldere og mere vådt fra nu af.

Uf f- her er kun 20 grader og vi fryser. Det har regnet men vi sidder tørt i cockpittet takket være kalechen.

Det er koldt i disse dage og jeg har købt nye sokker i en af de kinesiske skrammelbutikker.

Er det ikke lige noget for dig - Linda ? Det er mine nye tå-sokker.

Og så er de skridsikre på undersiden. Jeg måtte bare eje disse her. Og så snart jeg havde købt dem blev det varmt igen. 

Vi sejler til den sidste ankringsplads i denne omgang. Vi skal til Faro og tages på land der. Det er i det område hvor der stort set er tørt ved lavvande og vi har derfor lavet en aftale om at Bruce kommer og henter os når det er tid at sejle ind i renden. Problemet er at den snor sig temmelig meget og den er nem at få øje på når der kun er 1/2 meter vand men når der er vand nok til at vi kan sejle der, er det ikke til at finde render hvis man ikke er stedkendt.

Det er ikke lige til at se at der kun er en 10 meter bred rende at sejle ind i. Båden lige foran os fører os ind i sikker stil.

Her hænger Joy i traveliften mens bunden bliver højtryksrenset. 

Sådan ser der ud dagen efter ved lavvande. Det er den smalle kanal vi kom sejlende op ad. Men da var den ikke til at få øje på.

Sådan ser et søvandsfilter ud når man sejler i dette pladder. Fyldt med både søgræs og slam.

Der forestår nu et større afvasknings- og nedpakningsprogram. 

Vi har heldigvis en hel uge til at ordne båden. Der er virkelig tusind ting og jeg startede med at skrive dem og blev helt træt - trykkede på delete knappen  og blev enig med mig selv om, at det er nok at vide, at alt skal gennemgås og efterses og renses, males eller poleres og pakkes ned eller væk eller ind. 

Samtidig med det får vi lige et nedbrud i strømmen. Da vi kom op i morges var der ikke noget strøm. Ved en nærmere undersøgelse viste det sig at nogle ledninger var blevet så varme at de var forkullede og relæet slået fra. Ledningerne blev skiftet og vi er nu bekymrede over hvad der har forårsaget fejlen som vi anser som alvorlig. Bare man havde haft bedre forstand på strøm.

Vi er ellers supertilfredse med pladsen her. Vi står på plan beton med nye stativer. De er så vellavede og smarte at jeg aldrig har set et skib stå bedre. Vi er meget tilfredse og føler at ikke engang en alvorlig storm kan rokke på os.

Vi har nævnt det før - det er her i Faro at storkene bor. På vores tur rundt i byen i dag så vi ikke mindre end 5 storke , 3 reder hvoraf en af dem vist havde unger. Det er så sjovt at se storke fordi de er så sjældne i Danmark.

En af storkerederne på byens klokketårn.

Et andet tårn og en anden stork.

Nå vi skal jo til det. Det er på tide at tage hjem. Det er også blevet koldt om morgenen så vi "gider" ikke mere.

Vi har kæmpet den sidste uge med at gøre båden klar til at holde pause . Altid er der noget i vejen i sidste øjeblik. Det store " cover" båden skal dækkes over med blev syet på Trinidad før vindmøllen blev sat op og nu kommer vi i tanke om det og ser at det skal syes om for at det kan sættes på. Hold op hvor er det godt at symaskinen er lige ved hånden og at vi har stof med til at klare omsyningen selv. Coveret fylder mere end begge vores sejl tilsammen og hvis det skulle have været i byen for at blive syet ville det have været næsten umuligt.

Hvad skulle vi dog gøre uden vores Singer.

Det er nu Fredag d. 2. November og vi kom hjem i nat. Her er meget koldt og selv om vi har tændt for al den varme vi kan er her stadig kun 10,8 grader Celsius . Normalt kan vi godt lide at ligge tæt når vi sover men det er mest fordi det er hyggeligt. I nat var det bydende nødvendigt. Vi frøs så det raslede og måtte næsten tøs op med varmeblæser her til morgen. 

Så det var slut for beretningerne i denne omgang. Næste gang er det jo turen over Atlanten og vi vil gerne i den forbindelse nævne at vi har brug for gaster/gæster til nogle af sejladserne. Vi ved endnu ikke helt hvad vores planer er for vi har talt om at gasterne skal være med til at "ønske" og så bestemmer vi os i fællesskab for en rute. Det eneste vi med sikkerhed ved er at vi tager tilbage til Joy i September og at gaster/gæster skal stå på i Faro Portugal sidst i sep.

Ha´ et godt efterår  og vi ses..

Kærligst Anna og Tommy