Retur til Joy 2.del

2.3 Beretning om turen Fra Kap Verde til Barbados

Tirsdag d. 2. December afgang til atlantkryds.

Klokken er 1030 og vi afgår fra Mendelo med kurs mod Barbados. 2026 sømil hvis vi sejler helt lige men det forventer vi nu ikke. Vi venter at det vil tage 15 - 16 dage men vi er jo ikke herrer over vinden så vi må se. Vi sejler ud af havnen med en pudsig fornemmelse. Vi skal ikke se land i rigtig mange dage og for Susanne er det første gang hun skal ud på så lang en tur. Hun syntes det er underligt siger hun med et fraværende blik i øjnene. Vi sætter passatsejl og får en forrygende start. Runder syd om Antao og får ønske om en god rejse af et par små hvaler. 

Så er vi på vej. Der resterer 2004 sømil på dette billede. Men farten er god 7,5 knob

Det første døgn byder på medvind - ingen vind - modvind - sidevind - og endelig igen - om natten medvind. De andre spiser Chili con Carne m/ ris men jeg spiser brød. Jeg har denne gang bestemt mig for at jeg skal have rigeligt med om bord af det jeg kan lide og har brug for. Bl.a. nybagte boller som jeg gnaver lystigt af det første døgn. 

Onsdag d. 3 December 1. etmål : 126 sømil.

Ikke særlig imponerende - kun ca. 5 i snit. Men det nye døgn starter i fuld fart. Vi suser af sted og har det næsten alle sammen godt. Ralf er utilpas men klarer dog alligevel at spise og drikke. Jeg har hovedpine af at misse mod den stærke sol og kan ikke slappe af i ansigtsmusklerne men bliver ikke det mindste søsyg. Det undrer mig for det plejer jeg. Jeg har det virkelig fint og appetitten fejler ingen ting. Tommy har døjet med ryggen de sidste mange dage. Faktisk siden vi sejlede fra Nicolao til Mendelo. Det kniber stadig men nu kan han da stå oprejst og han har det ellers virkelig fint. Susanne er frisk som sædvanlig og en knag til at være nede men er lidt fortørnet over at vi andre også er friske og ikke lader hende råde i pantryet helt alene. Vi spiser paneret bovskinke med kartofler, champignon og Cafe de Paris sauce til.

Torsdag d. 4 December 2. etmål : 163 sømil.

Ja, vi havde god fart på hele dagen. Bådens besætning er også ved at finde rytmen igen med vagterne. Ralf er stadig dårlig og ligger helst. Hvor jeg kan huske det fra 2002 hvor det var mig der var dårlig. Nu denne gang har jeg det forrygende fint. Skibet skyder en hæderlig fart hele dagen men i min 2. vagt dør vinden og jeg forsøger alt med sejlene for at give mest mulig ro i båden men intet virker og da jeg opgiver kommer vinden igen - med fuld styrke. I løbet af et halvt minut går farten fra 3,5 til 8 - 9 knob og her blev den. Det var ikke kun på vej ned af en bølge at vi surfede os op på den fart. Altså måtte jeg rebe sejlene igen for at give selvstyreren en chance for at klare det. Vi bruger ikke vindroret denne gang men vil prøve om vores autopilot kan klare det. Indtil videre går det fint men vi passer på den ved at holde farten nogenlunde nede. Jeg er klar til at overgive skibet til Ralf. Ralf har det heldigvis noget bedre om natten. Synd han måtte ofre middagen der bestod af frikadeller med grønærter og gulerodsstuvning. Mens jeg lige står et øjeblik i cockpittet og ser at alt virkelig er ok er der noget der rammer mig i ryggen. Helt automatisk tager jeg et spring op på kistebænken ( mens skibet ruller et par gange af den ene  million gange vi skal nå at rulle før vi er ovre) men jeg ved allerede på lugten at en flyvefisk er nødlandet på dørken. Finde lygten og konstatere at det er stor. Jeg kan ikke fordrage at røre ved fisk men kan hurtigt se at jeg ikke kan nøjes med at tage denne i halen. Den vil bare sprælle fra mig så fat om hele dyret der er på størrelse med en fuldfed høstsild og lempe den tilbage til livet. Så var skibet alligevel ikke helt klart til Ralf. Nu skulle jeg først have jakken af med fiskeskæl på ryggen - så skal fingrene vaskes - kommer til at lugte forfærdeligt af flyvefisk hele natten - så op med papir og prøve at fjerne de værste spor efter bæstet. Så er det tid at gå til ro.

Fredag d. 5 December 3 etmål : 144 sømil.

I dag er det store bade dag så dykpumpen bliver fundet frem og vi nyder at få en masse vand over os. Gang i shampooen men det bliver for meget for Ralf og han må straks ned og ligge igen. Måske det var synet af mine krassere der blev for meget. 

Der er nu ikke noget som en Krasser. Brød med sennep og ketchup drysset med ristede løg. Det var vist ikke lige noget for Ralf.

Efter et par søsygetabletter er han igen nogenlunde frisk og selv om pølserne og kartoffelmosen ikke er spændende holdt han det da nede. Vi fik endelig kontakt med Karsten fra Panama over radioen, der ellers kun har budt på masser af støj og han bekræfter at vi er i et område uden ret meget vind. Så der bliver en del motorsejlads de næste dage.

Lørdag d. 6 December 4. etmål : 126 sømil.

Vi sejler langsomt i øjeblikket men det giver god tid til eftertanke. Det må passe Ralf godt for han siger mange gange i løbet af en dag - Jah - Jah - tag det nu roooligt - Susanne - vi når det jo nok.

Masser af tid til at klippe affald så det ikke fylder så meget i kistebænken. 

Til sidst bliver det for langsomt til Tommy og mig og vi starter maskinen. Muligvis ikke populært men vi skal jo videre. Og så skulle vi jo ellers have haft friskfanget fisk til middag i dag men Ralf mistede begge de to han havde haft på krogen så det blev hamburgerryg med stuvet hvidkål.

Søndag d. 7 December 5. etmål : 129 sømil.

Stadig ikke imponerende men vi vidste godt at vi ikke ville få vind og Karsten fra Panama har fortalt at vi har et område foran os med lyn og torden. Ustadig vind og masser af regn. Vi når lige akkurat at spise til aften før det bryder løs. Masser af vind og som det er typisk for sådan noget uvejr skifter vindretningen hele tiden så vi må følge med så vi hele tiden har den ind bag fra. Sikke en kamp de gamle guder udkæmpede oppe i himlen. Det lynede uafbrudt i 12 timer. Næste morgen var vi ovre det værste og konstaterede at vi var 17 sømil ude af kurs. men hvad betyder det - vi mangler stadig 1200 så vi når nok at rette det op. Vi spiser Corned beef ( millionbøflignende) med Champignon, gulerødder,  ærter med pasta til.

Mandag d. 8 December 6. etmål : 146 sømil.

Vi står op til en steghed dag med let vind og må igen lave sejlføringen om da vinden p.g.a. lavtrykket er sydlig. Så gik der da en halv time med det. Til gengæld fik vi stoppet maskinen der , til Susannes store irritation, havde været startet siden i nat. Men før vi frivilligt stoppede den måtte vi haste-stoppe, da der gik en alarm. Det viste sig at det var en kilerem der var knækket. Fandens til mas vi havde med den. Generatoren skal løsnes men selv om vi gjorde det passede den nye rem alt for godt men endelig fik vi krænget den på og vi var igen kørende. 

Vi er glade for at der sker i godt vejr og ikke om natten for det er lidt af et mas at skifte når båden ruller hele tiden.

Nu til morgen er Susanne i godt humør igen men Ralf er gået i seng med 2 søsygetabletter. Skidt for ham at det skal blive ved. Vi andre - derimod - har det perfekt. Selv jeg har haft en perfekt tur helt uden tegn på søsyge. Og det var over i købet mig der lavede mad i går aftes. I dag fik vi Stegt hamburgerryg + cafe de paris sauce.

Tirsdag d. 9 December 7. etmål : 127 sømil.

Igen store badedag. Hvilken dejlig følelse at lade vandet pladre ned over kroppen - det betyder intet at det er saltvand - vi bliver jo skyllet i ferskvand bagefter. Vi nærmer os halvvejen. Præcis klokken 2245 og 7 ½ døgn er der gået og vi resterer halvdelen af den planlagte distance. Som altid fejres med champagne og chips. 

Så er vi halvvejs og det skal dæleme fejres.

Nu sejler vi ikke længere væk fra land men mod land - Caribien. Forleden syntes jeg at jeg så Sydkorset men det var så diset at jeg ikke var sikker. Men det er jeg i dag. Med Karlsvognen og Nordstjernen om styrbord og Sydkorset om bagbord har jeg opnået alt det jeg havde sat mig for med hensyn til stjerner. Perfekt og så gider jeg ikke se mere på dem. Vi er endelig kommet godt igennem det dårlige vejr fra forleden og har igen perfekt vind. Vi går en støt fart på 6 - 7 knob er er vældig fornøjede. Middag ( som jeg lavede ) ( jeg er snart helt skrap til at være nede - selv med hovedet langt nede i et lager bliver jeg ikke den mindste smule dårlig) nå det var middagen vi kom fra : Boller + pølser i karry med ris.

Onsdag d. 10 December 8. etmål : 146 sømil.

Står op til en lidt mat følelse af at det går alt for langsomt. En hel lang uge venter og alligevel ved jeg fra sidst at pludselig kører det igen. Vi har rigtig god vind og det er rart at mærke at vi rykker men desværre giver det også en del bølger og vi ruller mere i dag end vi plejer. Lidt træls for passatsejlene har ellers holdt en god balance i båden men i dag skal vi virkelig holde os fast. I dag møder vi vores første tanker. Pludselig er den bare få sømil fra os og vi havde ikke set den. Selvfølgelig holder vi udkik men da vi egentlig ikke regner med at se nogen er det måske ikke helt konsekvent. Det indskærpes nu over for den samlede besætning at det er særdeles nødvendigt at holde udkik og at det absolut ikke er overflødigt. Til aften får vi portugisisk stuvning.

Torsdag d. 11 December 9. etmål : 150 sømil.

Dagene løber ud i et nu. Der sker absolut ikke noget nyt. Middag : pølsebiksemos har vi kaldt det. Det blev ikke helt som vi havde tænkt men så har vi bare opfundet noget nyt. Karsten fra Panama sender mail hjem til familien at alt er vel ombord på Joy. Vi glæder os over at vi på denne måde kan give lyd fra os - vi ved jo at de tænker meget på om det går godt.

Joy sejler direkte mod guldet.

Fredag d. 12 December 10. etmål : igen 150 sømil.

Farten de sidste dage har været perfekt men en del af forklaringen er at der har været bygevejr og det giver fart når de store skyer driver forbi. Det er lidt besværligt at skulle lukke skibet til men det er nødvendigt for når det regner her er det voldsomt. En nat sad jeg i en stiv klokketime med så meget vand høvlende ned at jeg slet ikke kunne se noget. og jeg ved de andre har prøvet noget tilsvarende. Supermiddag : forloren skildpadde med æg. Mail retur fra familien - herligt.

Lørdag d. 13 December 11. etmål : 136 sømil.

Det begynder at knibe med farten og det er svært uheldigt fordi vi havde vedtaget at det er i dag vi skal gætte (hver i sær ) på hvornår vi ankommer til Barbados. Vinderen får vagtfri på 2. vagt på turen fra Barbados til Bequia  Gættet må revideres med +/ - 6 timer i morgen formiddag.

Susanne : Tirsdag 2300

Tommy : Tirsdag 2345

Ralf Onsdag : 0230

Anna Onsdag 0330 Så må vi se hvordan det går.

Vi får Pizza til frokost fordi det skulle udnyttes at ovnen var tændt i forvejen fordi Tommy har bagt brød.

Søndag d. 14 December 12. etmål : 119 sømil.

Vinden har været "ikke eksisterende" og vi har kørt en del for motor. Vi vælger at tanke diesel fra dunke over på skibets tank fordi vi mener det er bedre at gøre det i stille vejr og vi vil ikke risikere at løbe tør i en dum sø. Vi arbejder hårdt og mens jeg sidder ude på dækket på den ringe plads der er mellem søgelænderet og sprayhood'en og styrer dunken kommer der en forkert sø og dunken og jeg ryger på "r....". Resultat  : Diesel alle vegne. Åh nej. Vi prøver at fjerne det så godt vi kan men sprayhood, teak dæk og vi selv er dækket at et glinsende lag dieselolie. Det løber af sted nede i lønningen og tovværket opsuger en del af det. Der er jo ikke andet at gøre end at prøve at fjerne det men det lugter af diesel på båden i flere dage efter. ØV. Natten giver byger og vind i rigelig mængde og en rasende fart. Tommy så på et tidspunkt at farten kom op på 11,25 knob. Det er for meget så der måtte rulles ind på sejlene så farten kom ned på ca 8 knob. Og nu havde vi lige alle sammen justeret vores med + 6 timer. Typisk. Middag: resten af den forlorne skildpadde med resterne af ingredienserne fra pizzaen forleden.

Mandag d. 15 December 13. etmål : 136 sømil.

Den gode fart i nat har rettet op på den dårlige start på døgnet så nu bliver det spændende at se hvem der vinder. Vi er stadig ikke sikre på noget som helst. Ralf har det efterhånden bedre - det er også på tide da vi snart er ovre på den anden side men til gengæld er Susanne holdt op med at spise og hun vil slet ikke have kaffe mere. Vi andre har det stadig perfekt. Selv jeg drikker kaffe og spiser godt og hygger mig - også nede i skibet. Lige nu er klokken 3 om natten og skibet er meget uroligt og vi kan ikke sove så selv om det gynger meget sidder jeg og skriver dette du nu læser. Det er godt nok forskelligt fra hvordan jeg plejer at have det og ikke mindst fra sidst hvor jeg dårlig nok kunne nå ud i for kahytten uden at blive dårlig. Vi fik Tapas frikadeller med kartofler til middag. Det er i øvrigt mærkeligt at forestille sig at det er næstsidste nat før vi er fremme. Jeg sidder i cockpittet i den lune nat og føler at livet er meget ukompliceret. Alle besværlighederne hjemmefra er pist borte - tilbage er sjælefred og ro.

Tirsdag d. 16 December 14. etmål : 129 sømil.

Efter en meget urolig nat, hvor det bedste sted var cockpittet, nød jeg den næstsidste morgenvagt. Morgenerne er nu de bedste. At se solen stå op og nyde at temperaturen stadig er passende lav. Samt det faktum at man er den eneste " på broen" og derfor ingen til at forstyrre roen.

Onsdag d. 17 December 15. etmål : 130 sømil.

Vi har selvfølgelig snakket en del om hvornår vi kunne forvente at se land. Vi mener først at det vil ske midt på natten måske allerede i min nattevagt. Tommy har vagt fra 24 - 02 men vækker mig først klokken 0220. Da jeg spurgte hvorfor - svarede han at det var fordi han ville se land først. I 2002 var det mig der først fik land i sigte og nu ville han også. Han gik ned for at gå i seng mens jeg rejser mig op på kistebænken og spejder fremefter. Jeg får med det samme øje på lys fra land og kalder ned til ham, at hvis han vil se land så kan han godt komme op igen. Han kommer og konstaterer at det igen er mig der ser land først. Besætningen bliver tilkaldt og vi fejrer at vi nu er nået frem. Vi resterer dog stadig et stykke vej og klokken 1015 smider vi anker ved Bridgetown på Barbados. En 2067 sømil lang rejse er ovre. Det tog et par timer mere end sidst men er stadig lige præcis under 15 døgn.

2067 sømil blev det til. Knap 15 døgn.

Den meget tilfredse skipper efter den første svømmetur bag båden. I øvrigt i selskab med...

... denne søde og nysgerrige skildpadde.

Nu skal vi nyde nogle dage her på Barbados og forberede den korte tur til Bequia hvor vi skal holde jul.

Dette var alt i denne udgave af JOY-nyt - vi "høres" ved lidt senere på året.

Her fra Joy vil vi gerne ønske rigtig god jul samt et godt nytår til alle jer der følger os.