Retur til Joy 2.del

2.5 Beretning om Jul og Nytår i Caribien

Mandag d. 22. December. Vi er dårlig nok kommet rundt om pynten ved ankerbugten på Bequia før vi hører på VHFén " JOY, JOY - her er Bingo". Artemisserne Pia, Henrik, Line og Freja har lånt en båd Bingo og er lige ankommet for et par dage siden og vi glæder os til at gense dem. Vi finder hinanden på ankerbugten og vi lægger anker tæt på dem. Stor gensynsglæde. Hvor har vi glædet os til dette tidspunkt. I flere år har dette været målet. Smide anker på Bequia og gense gode gamle venner. Den første dag er der tusind ting. Vi skal have hilst på Bingo - vi skal have morgenmad - vi skal have jollen i vandet og ikke mindst skal vi selv i vandet. Ud og bade og nyde at vi endelig er her.

Der er en del forberedelser før vi kan fejre jul. Vi skal  have købt ind til julemiddagen. Dagen før jul tager vi i den lokale kirke for at deltage i "lightning up" - det er en tradition at der er julekoncert dagen før jul og det er lokale der opfører sang og teater. Som altid er det de små der hugger billedet og denne lille pige er da charmerende.

Hun ville også synge med i koret i kirken lille juleaften.

 

Rigtig glædelig jul ...

som vi holder på stranden. Vi har købt svinemørbrad og lavet ris ala mande og håber så bare vejret er godt nok til at grille som vi har planlagt. Men vi skal lige en tur op til Mariann først. Det er den norske dame der de sidste mange år har holdt jule eftermiddag for alle skandinaver på Bequia og vi medbringer en flaske rødvin og får til gengæld julegløgg. Super ... bortset fra at vi ved at Mariann er blevet syg. Hun er taget tilbage til Norge for at få kræftbehandling men hendes X-mand og søn vil holde festen alligevel så vi tager derop og sender en tanke til Mariann om at holde ud og komme igennem krisen. Vi skal mødes med de andre ved Taxi holdepladsen klokken 13 men bliver stoppet før vi når så langt. Det er blevet aflyst fordi der er kommet melding fra Norge at Marianns tilstand er så forværret at familien hernede straks er på vej "hjem". Ærgerligt for os som elsker at mødes med hende men ganske forfærdeligt for hende og hendes familie og vi sender så mange tanker til hende at hun nu må kunne flyve. Vi håber inderligt at hun klarer den. Hun er så glad og optimistisk at Bequia bliver et fattigere sted uden hende. 

Men nu er Danske og især Norske sejlere ikke sådan at slå ud så vi finder et nedlagt hotelkompleks og laver vores egen fest. Vi finder en palme og laver den til juletræ og danser omkring den. Vi gør det bl.a. til " så går vi rundt om en enebærbysk" Nej jeg stavede ikke forkert men der var overvældende mange Nordmænd og så er det altså en bysk. Vi havde en kanon god eftermiddag og endte selvfølgelig med at komme så sent hjem at vi var nødt til at dele os i flere hold for at nå at lave mad og få tændt op i grillen samtidig. Ralf og Tommy tog til stranden for at gøre klar derinde og Susanne og jeg lynede i køkkenet for at gøre klar med kød - hvide kartofler - brune kartofler - champignon sauce - ris ala mande med kirsebærsauce til. Men sikke en god middag det blev. Det ville ganske vist gerne blæse en del men skidt med det - vi væltede kun et rødvinsglas på den konto så det var billigt sluppet.

Et par juleglade nordmænd bag dette års juletræ.

Vi inviterer vores gaster samt Artemisserne , Henrik og Pia med unger til bryllupsarrangement dagen før vi egentligt havde bryllupsdag fordi vi mente at vide at Ralf og Susanne ikke kunne komme på selve dagen. De skulle på besøg på St. Vincent. Det blev imidlertid lavet om men de valgte alligevel ikke at komme så vi havde en meget underholdende og festlig aften i selskab med Artemisserne. Det er altid sjov og ballade og stor latter når vi er sammen med dem. Fornøjeligt. Vi indgik vist også et par væddemål men jeg kan ikke længere huske om hvad.

Cheeeeese. Pia fotograferer os da vores bryllupsdag er 2 minutter gammel. 

De hajtænder vi var blev lovet for et par år siden er nu blevet udstyret med en lille sølvting så der kan sættes en sort lædersnor i. Vi er lykkelige for at Willy huskede på os og kom med dem på vores bryllupsdag.

Willy kommer lige forbi og afleverer vores hajtænder på vores bryllupsdag og han har en hvaltand formet som en talisman/tupilak som vi skal have med hjem til en speciel lejlighed.

Hajtænder og en hvaltand - så klarer vi os vist lidt.

Nytårsaften skal som sædvanlig holdes på FranciPani. Men vi vedtager at vi ikke gider mere dyr restaurant mad så vi finder oksefars i fryseren og laver rigtig dansk bøf med bløde løg og bearnaise sovs til. Super at få hakkebøf igen. så er vi klar til at feste og glæder os i særdeleshed til at gense den lokale dansehelt som hver eneste år underholder og danser med de gamle koner - og også et par unge hvis han kan få fat på dem.

En begejstret  lokal dansehelt med en mindre begejstret dansk gast.

Det overrumpler os hver eneste år vi er her. Pludselig er klokken 24 og de spiller skul´ gammelt venskab rent forgå ... så steel pan´erne gløder og alle jubler og ønsker alt muligt, helt umuligt for det nye år.

Nytårs aften eller som de siger lokalt her... det gamle års nat... blev fejret på Francipani Restaurant med håndblus , nødraketter, fyrværkeri og en del for meget rompunch.

Vores plan er at tage anker op næste dag om formiddagen og sejle videre men ankeret vil ikke op og vores hoveder tåler ikke at diskutere med nogen så vi bliver liggende lige så stille hele dagen. Vejret er meget symptomatisk gråt og ikke megen vind og vi ligger brak næsten til det er blevet mørkt. Så vover vi os i land og finder lidt at spise. Grøn salat med peanut dressing og Cola til.

Vi håber I alle havde en god nytårsaften og at jeres nytårsfortsætter kan holdes og gå i opfyldelse.

Dagen efter lykkes det os at komme videre og lige da vi er taget af sted mod Mayreau bliver det et herrens vejr. Det øser ned men vi har jo heldigvis badetøj på så vi klarer også denne byge.

Næste gang kommer der mere om de andre dejlige øer i Grenadinerne.

Dette var alt i dette JOY-nyt. Vi ses i næste nummer.