December 2015.

Tiden racer af sted. Som altid er der tusind ting der skal ordnes. Men endelig er alt på plads - håret er klippet sommerkort - pasning af hus og husdyr er også på plads. Ulla er tilbage i efterhånden vante omgivelser.

Vi frygter lidt turen i år fordi vi valgte den billigste løsning. Den tager turen over Miami og sidst vi var der var det et mareridt. Vi tilbragte næsten 2 stive klokketimer med at stå í kø for at komme igennem immigrationen. Denne gang havde de installeret i omegnen af 50 scannere så man selv kunne scanne sit pas , få taget foto og fingeraftryk. Vi kom i gennem systemet lige så hurtigt som man kunne gå - dårlig nok opholdt af tolderen som lynhurtigt knaldede et stempel i passet og så videre. 

Selve turen var noget lang. Vi tog hjemmefra klokken 6 om morgenen d. 9 og er først fremme ved båden d. 10 om eftermiddagen. Flyveturen over Atlanten fra London til Miami  tog 9 en halv time men det var nok fordi vi fløj i en helt ny Airbus 380. Stor flyver med nyt udstyr. Dejlig stille og rolig. Ikke al den susen man er vant til fra en boing 777. Men den flyver langsomt. Resten af tiden gik med flyskift og ventetid. Plus en overnatning i Miami. Så går tiden jo.

Billede fra lufthavnen. Mon ikke det var i London. Nu er træet helt væk og erstattet af et stativ med lys på. Dødssygt.

Ankomsten til Joy er jo altid nervepirrende. Vi satte vores cover ( overdækning) på hende før vi forlod hende i marts måned og vi var godt nok spændte på om det havde stået distancen. Det så heldigvis fint ud og der var nogenlunde tørt og pænt over dæk men ikke under. Båden var igen fuld af vand under dørken og når det fordamper i varmen sætter det sig som mug. Her stinker så jeg har tåreflåd og konstant tørrer næse. Vi har fuld ventilation - alt er åbnet - alle ventilatorer kører på højtryk og det er bare om at komme i gang med rodalon og desinfektions spray. Klog af skade har jeg altid rent sengetøj med hjemmefra så alt tøj - også det "rene" fra klædeskabet bliver smidt i vasketøjsbaljen og sat i blød i sæbevand ude i solen. Efter få timer er vandet brandvarmt og så skal det bare skylles i vaskemaskinen i morgen.

Men det er ikke kun arbejde - selv om der er rigeligt af det - vi nyder også at købe en triple stout og sætte os i skyggen og nyde synet af de grønne papegøjer som parvis skræpper rundt i luften over os. En anden fugl som synger - wee-kee-dee- er også karakteristisk for området og vi nyder gensynet. Et sted bag os er der nogen der fejrer en fødselsdag og de har stort orkester på hvor forsangeren også underholdt med vittigheder. En af dem kommer her.

En lille pige spørger undrende sin mor hvordan menneskene er kommet til og hun svarer uden tvivl i sindet at de naturligvis er skabt af gud. Den lille pige er ikke helt sikker på om det er forklaringen og derfor spørger hun også sin far. Han svarer at vi stammer fra aberne. Den lille pige er nu helt forvirret og går tilbage til sin mor for at konfrontere hende med faderens udsagn. Hvordan kan det gå til ? spørger hun, at vi stammer 2 forskellige steder fra. Moderen svarer "det er sådan set rigtig nok for jeg talte om min side af familien - ikke din fars".

Vi har en lille cafe lige rundt om hjørnet og da vi var inde og få lidt at spise så jeg vejrudsigten på tv. Fuld sol og 31 grader om dagen og 23 om natten. Og jeg må sige at det har holdt stik. Vi sveder så det triller ned i øjnene og hvis man står stille mere end et lille øjeblik bliver der en våd plamage. Det hjælper heldigvis når vi bliver søsat.

Vi har jo også i år et par projekter. En søventil til håndvasken i badeværelset har været usamarbejdsvillig de sidste par år og nu vil vi have den skiftet. Søventilen til toilettet åbnede jeg som en del af det at åbne skibet og nu hvor vi skal rode med den anden søventil lige ved siden af vil jeg lukke søventilen til toilettet igen for at få plads men den lader sig nu overhovedet ikke rokke. Sådan noget f........ l... Ja så er der jo ingen anden udvej end at skifte dem begge to. Men så bliver det også godt. Vi skiftede jo toilettet og alle slangerne da vi kom på land i foråret så alt ender med at være nyt ude i den afdeling. Dejlig tanke.

Flere projekter. Jeg skal have skiftet en del lynlåse i sprayhooden og biminien. Nogle af dem er 10 år gamle og mere kan de ikke klare ude i denne sol. Vores sprayhood er kæmpestor - især når den skal manøvreres rundt om symaskinen i cockpittet. Det resulterer i at min arbejdsstilling er helt håbløs og ryggen må, under større stønnen og klynken, rettes ud hver 5 minut. 

Tommy er i gang med at skære flangerne af de to bordgennemføringer og da han er halvvejs med den store til toilettet, brænder vinkelsliberen af. PUF og så var den fortid. Tommy skiller den og skifter kullene men det hjalp ikke - og han må i byen efter en ny. 

Det minder mig om at jeg så prisen på brændstof forleden da vi ankom. Knap 6 kroner for super benzin, 3-4 kroner for regular benzin og kun omkring 2 kroner for en liter diesel. Er det slaraffenland eller hvad.

Mandag d. 14 December.

Før vi fik båden på land bestemte vi os for at vi inden vi kom i vandet igen ville have skiftet stævnrørslejet. Skrueakslen har så meget plads i lejet at man skulle tro at den forsøger at lege hula hop ring med  zink anoden der sidder på akslen. Vi får efter aftale besøg af en mand der har et stykke værktøj som skulle kunne presse den gamle ud, uden at tage skrueakslen af. Vi stiller os tvivlende men må se hvad dagen bringer. For selv om vi har en aftale om at han skal komme i dag, er det langt fra sikkert at han gør det.

Stadig mandag - nu lidt op ad formiddagen. Pludselig banker det på og det er sørme en lille mand der lige vil tage mål til det nye stævnrørsleje. Men han beklagede at han ikke kunne nå det i dag for værktøjet var i brug andet steds. Straks i morgen tidlig - siger han. Ja, Ja. Vi får se...

Da klokken var 900 næste morgen stod han klar med bagagerummet fuld af forskellig mekanik. I et kæmpe samlesæt gik han nu i gang med at montere apparatet. Bid for bid , for til sidst at blive tilsluttet en olietrykspumpe der trykker 5000 PSI ( og det er temmelig meget ) bare ved håndkraft. Stille og roligt trykkede han det gamle stævnrørsleje ud og trykkede et nyt i. Se bare billederne herunder.

Mens der gøres klar til skift af stævnrørsleje har jeg haft gang i vasketøjet.

Så er alle løsdelene samlet til et færdigt system

Og med håndkraft som ikke behøvede at være overvældende blev hele operationen fuldført under stor præcision.

Så er det gamle leje på vej ud.

Og det nye er ved at blive presset på plads. Og nu kan akslen ikke flytte sig så meget som en my.

Og alt i alt tog det 1 time og 30 min hvor af de 15 var mens han ventede på at arbejdsdrengen skulle komme med det nye leje. Vi tog bestemt hatten af. Pris 280 US. Men det var billigt sluppet i betragtning af at arbejdet med at få den af i hånden er en hel dags arbejde.

Vi tømte jo dieseltanken i foråret for at kunne rengøre den og derefter filtrere alt diesel igen. Og det giver ingen kvaler så vi er tilfredse. Efter hånden ser det sørme ud til at vi er klar til at søsætte. Der er bare en lille detalje. Jeg får lidt ondt i halsen, senere på dagen er det krøbet længere ned og i løbet af få dage har jeg helt sikkert lungebetændelse. Jeg hoster værre end nogen sinde og kan ikke ligge ned om natten for så bliver jeg nærmest kvalt i slim. Jeg har det egentligt meget godt men det ændrer sig. Snart bliver jeg svimmel og har det som en blanding af tømmermænd og søsyge. Og jeg hoster stadig. 

Vi bliver søsat mandag d. 21 december og alt forløber fint men vi bestemmer os for at vente med at sejle til dagen efter for jeg har det ærlig talt ikke for godt. Det kan godt være jeg skal gå på lageret og hente noget antibiotika. Vi ser lige en dag mere... 

Hun ser da så fornøjet ud her på vej til det rette element. 

Dagen efter bestemmer vi at det må briste eller bære - tiden går og vi må ad sted. Vejrudsigt siger som sædvanlig 20 knob en lille smule nordligere end ren øst. Det er ok - så kan vi sejle for sejl og så går det hurtigt.

Vi tager op i immigrationen og customs og tilbringer 1,5 time med at få nogle få stykker papir og nogle få stempler... Det er hovedrystende dårligt og Tommy siger til mig på forhånd at jeg hellere må trække vejret dybt for han ved jeg hurtigt koger over på netop dette kontor.

Vi sejler klokken 1430 og båden er klar --- mener vi da. sejl er sat - redningsveste og trøjer er klar. Der er bananer i depot og små gulerødder og kiks. Cola i termotøj. Jo mon ikke vi er klar. Vi stikker næsen ud i det virkelige vand og ved at det altid koger lige her rundt om pynten. Vi bliver udstyret med den første slasker efter få meter men det bedre sig sikkert om lidt. Nå, så om lidt da... eller om en halv time... eller overhovedet ikke. Det er uden sammenligning den værste sejlads vi har gennemført. Store konfuse søer med mega søer ind i mellem. Vi har 3 reb i storen og mindre sejl kan vi ikke have. En lille snut til forsejl og alligevel holder vi en fin fart. Men vi tager nogle ture. Vi har kun koncentration til at sejle ca en halv time hver før vi må skifte igen. Det er kolossalt anstrengende. Alt ombord får nye pladser og der kommer nogle lyde vi ikke er helt glade for og som vi heller ikke helt ved hvor kommer fra. Der må hurtigt skiftes til regntøj selv om vi allerede er gennemblødte. Det bedrer da lidt på afkølingen. Vi kaster anker i udkanten af prickly bay 14 timer senere. Fuldstændig færdige. Heldigvis bider ankeret og efter lidt ferskvand på kroppen er det bare ned og ligge en times tid eller 2.

Da vi er på benene igen flytter vi os ind i bunden af bugten og begynder at betragte skaderne. Alt skal tilbage på plads og alt det våde tøj skal til tørre. Undervejs på turen forrykkede jollen sig. Det er anbragt på fordækket på 2 faconsyede klodser men en stor sø væltede den ned af den ene klods, med det resultat at den kunne skubbe håndtaget til for lugen op så den kun var lukket ordentligt i den ene side. Resultatet opdagede jeg da alt mit sengetøj var gennemblødt. Plus en del indhold i det skab der indeholder reservesengetøj ( hvoraf det meste heldigvis var i plasticposer) men også indeholder en god del håndklæder - gennemblødt. ÅH nej - det er altså nyvasket. På den igen. 

Da vi lå og sov om morgenen sagde Tommy at der var noget der sagde mærkeligt og han havde været på dæk og se på det men fandt ikke noget umiddelbart indlysende. Det opdagede jeg til gengæld da jeg var på udkik efter vores lange bådshage. Tidligere har den forladt sin plads og har kilet sig fast nede ved dieseldunkene vi har stående på dæk. Men det jeg fandt gjorde mig tavs i flere sekunder. En af de Wirer ( vanter kaldes de også ) der går fra masten ned til dækket sidder med en vantskrue som regulerer hvor stram den skal være. Den ene vant skrue i styrbords side, som var den side det store pres kom fra under sejladsen, var simpelt hen knækket midt over. Vi vidste godt det var en streng tur men vi havde nok ikke ventet dette.

Heldigvis er der 4 vanter i hver side og de andre holdt, så vi ikke mistede masten og vi var da taknemmelige for at slippe så "billigt". Sidste år var et par af de andre danskere også ude for en slem sejlads og de rev hele røstjernet fri af båden. Røstjernet er den anordning under dæk som vantskruen i princippet sidder fast i.

Man kan vist godt se at den vantskrue i midten er kortere end den anden og at resten af den sidder oppe i den øverste del. Dimensionen 16 mm rustfri bolt.

Heldigvis skete der ikke noget så vi benyttede lejligheden til at gå resten efter. Afmonterer alle sammen,  nogle stykker af gangen. Renser dem for overfladerust som kommer hurtigt på disse kanter og kontrollerer at der ikke en andre der ser ud til at have skader.

Man ser jo nok forskellen på den der er ordnet og den der venter på at få en overhaling.

Og for resten er det juleaften i dag. Onsdag d. 24 December 2015.

Vi har haft travlt med at ordne vantskruerne så det bliver ikke til julemad i år. Skibet kommer i første række. Men vi har været ude og handle og har købt fitness rugbrød og leverpostej og grøn agurk så vi glæder os alligevel til julemiddagen. Det er først nu vi igen kan købe det meget grove rugbrød men så har vi heller ikke fået rugbrød i næsten 3 uger.

Mens vi har rodet med vantskruer har det med meget jævne mellemrum styrtet ned. Og det er en velsignelse at få skyllet alt saltvandet væk. Men midt i alt dette får vi set at vores vindgenerator også har rusket sig løs og vi må lige have den ned og få den spændt fast igen. Mens vi er ved at montere den igen efter denne harmløse og lette operation opdager vi at der er en større sejlbåd der er sejlet på indersiden af os. Og der er altså ikke vand nok til ham så han kommer til at hænge på en koral top. Det var helt tydeligt at båden bare snurrede rundt på kølen og når han virkelig gav gas kunne man se at han hvirvlede sand op omkring sig. Hurtigt kom der joller til hjælp og de fik ham hurtigt fri igen. Og da han kom fri, glemte han at tage farten af, med det resultat at hen sejlede den ene af jollerne ned. Vi kunne ikke se det fra vores side men vi kunne nok regne ud at det ville ske. Desværre kunne han ikke starte påhængsmotoren på jollen bagefter og jollen var fuld af vand. Ærgerligt at hjælpe og så få druknet sin motor.

Det er nogle helt fantastiske klipper der er her. Tidens vand har skurret dem i facon.

Vores umiddelbare udsigt i Prickly Bay Grenada. Nu er vejret blevet godt igen og man har næsten glemt nattens sejlads.

Vi tager lige rundt om hjørnet for at slappe den et par dage men mandag går det løs igen. Vi vil sejle til en nordligere ø som hedder Carriacou. Den er vi meget glad for men denne gang tager vi kun en overnatning før vi skal videre. Vi SKAL til Bequia til vores bryllupsdag d. 30 og i særdeleshed til nytårsaften. Turen fra Grenada til Carriacou er som forventet. Modvind og en sø der stiller krav til alt ombord. Men vi kommer frem i god tid og er såmænd jævnt tilfredse. En god afslappereftermiddag og så videre næste morgen. Vi skal lige checke ud først og det tager sin tid. Vi letter vel anker klokken halv ti i den tro den er 845. Vores ur havde på uforståelig vis justeret sig selv så da vi efter en lang og træls tur fra Carriacou til Bequia, undrer os over at solen tilsyneladende har tænkt sig at gå ned klokken 1700 så ved vi der er noget galt. Solen går først ned klokken 1800 og vi ved nu at der kun er en halv time til det er mørkt og vi er ikke helt fremme ved ankerbugten endnu. Vi når at spotte et sted at kaste anker men selve ankerlægningen foregår delvis i mørke. Så er det jo godt at man har prøvet det før. Dette afstedkommer en lille forklaring. Da vores ankerkæde var ny kunne man tydeligt se de malerstreger der markerede hvor mange meter der var kastet ud. Efterhånden er kæden blevet en del rusten og malingen holder ikke længe så det har jeg opgivet til fordel for strips i de respektive farver. Rød for 10 meter , gul for 20 og så videre. Det har den store fordel når man skal kaste anker i mørke, at de løse strip-ender kan mærkes. Så når jeg slipper kæden ud med højre hånd holder venstre hånd øje med svirpene. Første svirp = 10 meter, næste svirp = 20 meter og så er der 30 meter ude ved det 3. svirp og vi venter lige og ser om ankeret bider. Det gør jeg ved at sætte en kort aflaster på og køre lidt kæde ud så trækket opfanges i aflasteren og ikke i ankerspillet. Jeg mærker på snorens stramhed om kæden strammes og ikke slippes løs igen fordi ankeret glider. Jeg ved godt det er en lang og kedelig forklaring hvis man aldrig har kastet anker men for os som skal sætte bådens liv ind på den konto er det umådeligt vigtigt at det er til at stole på.

Vi er kommet til Bequia og er trætte og vi slapper lige af med en glas rødvin mens vi snakker om turen. Tommy går ned for at lave lidt sudoku og  jeg konstaterer igen at plastik og håndklæder har reddet min køje. Det forbandede vindue kan åbenbart ikke tætnes. Nå, jeg havde pakkes mit sengetøj pænt til side så det kun er kun topmadressen der er blevet våd. Den må jo finde en måde at tørre som ikke bliver ude i det fri. Nu glæder vi os til nogle dejlige dage med bryllupsdag og nytår.

Da vi var på vej rundt om hjørnet mod ankerpladsen kunne vi se at den fragter der også stod på grund her sidste år - stadig står på grund. Den skal åbenbart bare rådne op her.

Og så er det jo vores bryllupsdag i dag. Vi blev jo gift her på Beguia for 9 år siden og nyder at genopfriske minderne fra den dejlige ceremoni på stranden. 

Nu fejrer vi dagen hos Tantie Pearl på toppen af et bjerg hvorfra der er udsigt over ankerbugten. Perfekt sted. Vi bliver budt velkommen og får selv lov at bestemme hvad musik vi vil høre. Vi vælger Bob Marley og efter en perfekt middag bliver der serveret perfekt dessert og vi bliver igen spurgt hvad musik vi vil høre til desserten. Det er da udsøgt service.

Her nyder vi en rompunch med den storslåede udsigt i baggrunden.

Torsdag d. 31 December 2015 og årets sidste dag. Vi nusler rundt med forskelligt. Ikke mindst at vores selvstyrer kun kan styre 248 grader og det bliver lidt ensformigt. Noget er galt og Tommy har begravet sig ude i køjen hvor apparatet sidder. Der kommer mange lyde derudefra og foruden det er varmt er der vist heller ikke helt god luft og Tommy lader ikke nogen være i tvivl om at han lider. Den stakkel. Jeg sidder jo bare her og skriver men vi kan virkelig ikke være derude begge to samtidig så det er hans job. Nå nu forlyder det vist at det er ok. Sikkert en ledning der har været lidt irret eller ???

I aften skal vi til party hos Francipani. En restaurant på waterfronten. Og vi har forsøgt at komme til det de sidste mange år og vi glæder os voldsomt. Elite steel band fra St.Vincent kommer som sædvanlig og de plejer at være helt fantastiske.    

Det er børn der udgør elite steel pan orkesteret og de er utroligt øvede og det er dejlig musik. Byen har indrettet pladsen nede midt i byen med larmende orkester og en masse lysshow og om det er det der er årsag til strømsvigtet men pludselig er hele byen lagt død. Temmelig uheldigt med hundredvis af spisegæster på de forskellige restauranter. Men på frankipani betyder det ikke at musikken stopper. De unge mennesker kan i buldrende mørke spille videre fuldstændig som om de havde lys. Det er rutineret. 

Det blev ikke helt den aften vi havde håbet på. Det er meget blæsende og et lille regnvejr tager den sidste pynt af festen og vi bestemmer os for at få kaffen hjemme.

Efter kaffen - klokken er vel 2200 - sidder vi  lidt med en antiklimaks fornemmelse. Kan det virkelig blive så ringe på den korte tid. Tommy går ned og blunder lidt og klokken 2315 spørger jeg om ikke vi alligevel skal sejle ind og se på det. Det virker som om der nu er kommet flere mennesker og lidt mere gang i den. Og ganske rigtigt. Nu var det helt som i gamle dage. Smadder hyggeligt og klokken 2400 præsterede byen et fyrværkeri der langt kunne overgå Tivoli på en god dag. Det var enestående og mens jeg står og ser på det kommer Jørgen Leth og Rolf Sørensen ind på min øresnegl. Vi har så mange gange siddet og hørt dem kommentere tour de france og Giroen at jeg hører dem sige " det er spektakulært, siger Leth - Ja meget spektakulært siger Rolf som en efterfølgende hundehvalp. Og det var det virkelig. De har nu ret de 2 drenge.

Nå nu må jeg hellere få sendt denne til jer. Jeg har allerede fået flere spørgsmål om hvor den bliver af så...vi håber I alle har nydt jeres juleferie og at det nye år er startet godt.

Mange varme hilsner og rigtig godt nytår til jer alle

Anna og Tommy