Endelig tilbage på Bequia

Vi har vel nok nydt at komme tilbage til Bequia. Det er altså stadig en lille hyggelig ø. Selvfølgelig er der sket forandringer her lige som alle steder men øen mere end oser af det rigtige Caribien. I dag har jeg været på billedjagt. En dag for 13 år siden så jeg et billede i en forretning. Det forestillede små farverige hytter på en grøn skråning. Den gang købte jeg ikke billedet og det var en stor fejl, for jeg har tænkt på det mange gange siden. Da vi var her i foråret var jeg rundt for at finde den forretning - eller rettere shop - som jeg var i den gang. Jeg havde et klart billede af hvordan rummene skulle se ud og jeg kunne bare ikke finde den. Frustrerende. I dag var vi så igen rundt på de forskellige gallerier for at finde billederne. Men først ved det allersidste forsøg hvor vi gik ind i en forretning der primært solgte håndmalet silketing befandt jeg mig pludselig i det lokale hvor der var et lille rum ude bagved hvor disse billeder hang dengang. Jeg havde ellers afskrevet den forretning fordi jeg mente det var nytteløst men godt vi gik derind for det var vel nok befriende at få fundet stedet. Billederne fra den gang var selvfølgelig solgt men jeg håbede at den samme kunstner havde lavet nogle flere af samme slags. Nej - sagde indehaveren. Det skifter lidt ind i mellem hvad han maler. Lige nu er det små landskaber og farverige malerier der giver fantasien lidt bedre råderum. Jeg faldt straks for et billede der forestiller 2 sorte kvinder i gang med et eller andet og denne gang turde jeg ikke lade det hænge. Kunstneren bor på hovedøen St.Vincent og er 95 år gammel men maler altså stadig. Måske er jeg heldig at han er gået tilbage til de små huse når jeg kommer her næste gang. Og jeg skal nok huske at checke præcis den forretning.

Nedenfor er nogle stemningsbilleder af Bequia. Her er altså helt specielt. 

Stranden inde i byen hvor de unge har deres både

Frangipani restaurant hvor nytårsaften blev holdt

Whaleboner restaurant der praler med rigtige hvalknogler ved indgangen og stolene ved baren er hval ryghvirvler.

Der er god gang i kokosnødderne til turisterne. Personlig syntes jeg at varm kokosmælk er noget vammelt.

Why ask - som båden hedder - er en af de oprindelige hvalfanger både. Den indeholdt 8 - 10 mand. 

Hovedgaden på et tidspunkt hvor der - mærkværdigvis -  ikke vrimlede med mennesker.

Turistgøgl - men der er godt gang i salget.

Og ellers ligger vi bare og slapper kolossalt af. Vi tror nok vi vil samle os sammen og sejle videre til Martinique for at finde ud af om vi kan oversomre båden der. En af de nærmeste dage - måske.

Som sagt så gjort. Onsdag d. 6 Januar 2016. Vi starter tidligt med at gøre skibet klar til turen og tænker det værste selv om vejret er blevet mere stille de sidste dage. Og det blev en fantastisk god tur. Selvstyreren kører igen skibet og søen var pæn og ordentlig. Så vi nåede til nordspidsen af Lucia før solen gik ned. Ankeret ud mens man kan se hvad man laver. Kun 4 meter vand. Luksus. 

Og mens vi sejlede hertil sad jeg og tænkte lidt over hvordan vi starter og slutter f.eks. en mail. 

Det er altid noget med hej - kære - de kærligste hilsner o.s.v. Jeg må indrømme at jeg altid ser hvad folk har skrevet til mig før jeg bestemmer mig for hvad jeg vil skrive igen. Det slog mig nemlig en dag for nogen tid siden at den mail jeg fik fra kommunen vedr. vores lille bro, startede med Kære Anna. Til trods for at jeg ikke kender damen og heller ikke mener hun kender mig er jeg åbenbart en af hendes kære. Nej - mon ikke bare det er en dårlig vane og udtryk for at hun ikke tænker over hvad hun skriver. Til gengæld fik vi en julehilsen fra en der er os meget nær og som sluttede med "de bedste hilsner". Så er det jeg tænker om der heller ikke her er tænkt over det eller at der måske især er tænkt over det. Den ligger og mudrer og gør lidt ondt. 

Tidlig næste morgen er det bare om at komme af sted før søen bliver for stor. Den var lidt uterlig her hvor der kun er mellem 20 og 40 meter dybt. Alt det vand der kommer ude fra de store dybder på Atlanterhavet har ingen andre steder at søge hen end op i højden. Da vi kom ud hvor vi er på mere end 100 meter dybt vand blev det ok igen. Turen til Martinique gik fint og nu hvor vi er her skal vi finde ud af om vi kan få båden på land her når vi skal hjem. Der er en meget fin nyindrettet boatyard her i le Marin men de skal have "kassen" for at opstalde en båd. Alene optagning og søsætning bliver mere end 6000,-  og derudover koster det en formue pr. måned så vi tror ikke det bliver her selv om det ville være praktisk. Vi må prøve at få kontakt til St.Kitts. Det skulle være væsentligt billigere men der er til gengæld ikke andet end opstaldning. Ingen udstyrsforretning m.v. så man skal sørge for at have alt med selv. Selv bundmaling. Vi må se på det.

Og mens vi ligger her på Martinique og hygger os kommer der mail fra en af de andre danske både der er på Trinidad i øjeblikket og snart på vej op i ø-rækken til os andre. Pirateri i farvandet mellem Trinidad og Grenada. Det ene overfald skete 2 dage før vi tog samme rute og det andet 5 dage efter. Normalt ser jeg altid safety and seruritynet men de dage var vi optaget af at få søsat og heldigvis for det. For den elendige tur vi havde ville bestemt ikke have været bedre hvis vi havde været alvorligt bange for pirater. Vi var opmærksomme på det og ikke helt uden frygt men ikke akut angste. Men det har vi da været siden. Det vil ikke slippe taget i os. Vi er absolut ikke i fare her hvor vi er men alene tanken om hvad der kunne være sket og at det skete for andre 2 dage før vi sejlede er rystende.

Nu er vi rigtig bekymrede for den anden danske båd og selv om de er politifolk begge to så har de jo ikke våben og hvad skal man stille op hvis en pirat peger på en med en riffel.

I korte træk for dem der ikke læser engelsk er en 24 meter båd blevet bordet og røvet d. 20 december og en 32 fod båd blev bordet og røvet en uge senere. For dem der læser engelsk kommer artiklen her :



Two Yachts Boarded by Pirates in the Caribbean

Jan 1st 16
Warning for those cruising between Grenada and Trinidad — two yachts in the area were robbed and boarded within seven days, according to a piracy report from the Caribbean Safety & Security Net (CSSN).

On December 20, a 24-meter sailing yacht was boarded by armed Spanish-speaking men in an 18-foot fishing boat while the vessel was traveling north between Chaguaramas, Trinidad, to Port Louis, Grenada, in the vicinity of the Hibiscus Gas Platform. The captain and two crewmembers were held at gunpoint while the pirates proceeded to take valuables, including money, luggage, passports, cell phones, computers, wallets and watches. The pirates were on board for around 15 minutes. None of the crew were harmed and they reported the incident to the U.S. Coast Guard in Grenada.

Seven days later, on December 27 around 10 a.m., a 32-foot sailing sloop was boarded about 30 nautical miles from Trinidad and a little to the west of the Hibiscus Gas Platform by six men in a pirogue, reports CSSN via second-hand information. The passengers were also held at gunpoint, and the captain was threatened with murder if he called for help. The pirates were on board for roughly 20 minutes and took an estimated $4,000 worth of goods. They then headed off to the southwest towards Venezuela. All passengers remained unharmed.

Pyh ha - men bare rolig vi tager Aldrig Aldrig Aldrig den vej mere - nogen sinde - om det så er det sidste sted i Caribien vi kan sommeropbevare vores båd. Den anden danske båd som sejler derfra en gang i januar skal heller ikke derned mere så : Trinidad farvel... Her skal det lige nævnes at vi ved beretningens slutning sidst i januar lige har hørt at de er kommet godt frem til de gamle dansk vestindiske øer. Og vi er glade for at vide det gik uden problemer for dem.

Her kommer til gengæld lidt hyggelige billeder fra Martinique

Som så ofte leverer Martinique en dramatisk himmel.

Da vi var sejlet rundt om hjørnet mod stranden ved st.Anne ankom vi lige som der var en kapsejlads i gang. Der var 8 både af denne type. Vi talte 14 personer ombord og de skød en meget pæn fart. Det er kun de 2 forreste der hænger i trapez - de resterende har en udlæggerpind på 2 meters længde og vel 10 cm i diameter. Den svinger de sig ud på når de skal "bøffe" båden. De er ikke sat fast med en line - de holder hænderne under maven og hænger så ude på spidsen af pinden. Jeg tror man kan fornemme det på den 3. person fra højre.

Vi måtte lige op på toppen af et nærliggende lille bjerg der har en sti til en kirkeplads på toppen. Stien er prydet med mindesmærker fra Jesus liv og død. Og så er vi meget imponerede over deres vildtvoksende Agaver.

Så imponerede at jeg også vil foreviges sammen med en.

Udsigten deroppefra ud over ankerbugten på St.Anne, Martinique

Vi er tilbage i Le Marin for der var lige lovlig meget fest og larm ude på stranden. Vi har lagt anker lige foran deres tørdok. Der er i mellemtiden blevet sat en katamaran op til bundsmøring. De sejler bare ind og lige så stille bliver de hejst op så folkene kan gå tørskoede og arbejde.

Vi tænker det er ved at være tid at sejle videre så vi orker lige at sejle de 15 - 16 sømil rundt om hjørnet til Grand Anse.

Der får vi fornøjelsen af at se nogle lokale fiskere røgte deres garn. En mand sejler båden ganske langsomt baglæns mens de to andre haler nettet op og tager fiskene ud af nettet. Jeg vil helst sejle hvis jeg skulle vælge.

Vi tager jollen til land fordi vi har tænkt os at gå en lang tur om til en bugt vi lige er sejlet forbi. Vi kunne også bare være sejlet ind der men der er ikke rigtig mulighed for at ankre så vi går tilbage. På turen støder vi på forskelligt. Bl.a.

Et træ der bærer stjernefrugter. Meget har vi set, f.eks. mangotræer og papajatræer men dette var første gang vi så et stjernefrugttræ.

Og så mødte vi også denne 10 cm. store hyggelige fætter. Den er da pæn - ikke ?

Mon kjolen matcher bourgonvillaen ?

Tilbage i båden ser vi denne store 5 master være på vej ind for at ankre i bugten. Hans styrbord anker er på vej ud. Imponerende stor og en hyggelig måde at være på krydstogt på - når nu det skal være.

Og flot ser det da også ud om aftenen - igen med en dramatisk himmel i baggrunden.

Der er flere af vores venner der har kommenteret alt det der går i stykker på båden hele tiden. Jeg tror ikke helt man hjemme i kolde Danmark kan forstå hvilket slid der er på tingene herude. Ikke mindst de ting der døjer med varme og fugtighed.

Det er altså ikke fordi vi ikke passer tingene men forestil dig at blive lukket inde i ca 35 graders fugtig varme i 9 - 10 måneder. Ikke så sært at det ikke holder. Foruden det mekaniske slid der er på tingene.

Indtil videre har det i år kostet os

  • Stationær GPS ( skærmen helt sort og ikke til at se tal og bogstaver på.
  • Håndholdt GPS ( skærmen er helt utydelig og ikke til at aflæse)
  • Whale saltvandspumpe. ( heldigvis viste det sig at der findes et reserve kit så den virker igen. Bolten der holder 2 dele sammen inde i midten var simpelthen rustet væk)
  • Vandhanen til saltvandspumpen. ( er lavet af aluminium og er gennemtæret og utæt.)
  • Voltmeter ( stadig brugbar men med besvær læsbar)
  • 1400 W Inverter ( sagde bare bang men vi håber den kan repareres)
  • Vinkelsliber ( sagde også bang og er kasseret)
  • Søventil ( der ikke længere kunne lukkes og derved udgør en fare)
  • Toilet ( blev skiftet før denne sæson startede. Plastik delene i pumpen var krakelerede)
  • Badestigen ( blev også skiftet da den gamle rustfrie var rustet op)
  • Vantskrue ( blev træt og sprang på turen fra Trinidad)
  • Vindmåler i masten ( der har drillet i årevis men nu forhåbentlig er ok igen )

Apropos det sidste. I går morges blev jeg hejst op i masten for at nedtage vores vindmåler. Den virkede ikke mere og så må vi jo se på sagen. Sidste år var der også knas med den men efter af have fået en byge WD 40 virkede den igen. Det var ikke tilfældet i år. Når man drejede vingerne rundt knasede det inden i. Lige som om de elektriske vindinger var gået i smadder. Vi forsøger igen med WD 40 men på et tidspunkt er det som om de 2 halvdele kroppen er lavet af, begyndte at gå fra hinanden. Så vi sagde til hinanden - åh hvad fanden - den er jo i stykker så lad os skille den helt ad og se hvad der gemmer sig inden i. Om det er " noget farligt". Det var det såmænd ikke. Det var bare det forreste leje der var gået sig en tur. Det var et kugleleje med de yndigste små kugler af rustfri stål. Ca. en mm i diameter. Men de 2 låseringe der skulle holde kuglerne på plads var ikke rustfrie og var næsten væk og det der ikke var væk var det der fik den knasende lyd frem. Væk med kuglerne og de defekte låseringe. I med akslen og det tomme hylster for det virker jo nok alligevel. 

Som man nu kan se har kroppen fået sort tesa tape om snuden og en strip om bagdelen. Og det virker. Den kører lystigt. Man kan se resterne af låseringene på papiret. Kuglerne er næsten ikke til at få øje på men de er der.

Her sidder jeg i toppen af ca. 20 meter mast og har lige sat vindmåleren fast. Tommy havde kameraet nede men jeg havde til gengæld tabletten med op og lavede en meget kort video der oppe fra. Prøver om jeg kan få hul igennem til at lægge den på YouTube. Hvis jeg kan vil der her være et link. 

https://youtu.be/ANcgi7SlSMw

Tro mig når jeg siger der er en fantastisk udsigt der oppe fra. Vi bruger jo vores elektriske ankerspil til at hive mig op så der er ingen der behøver have ondt af Tommy. Han står stille og roligt og trykker på en knap. Han har dog et stort ansvar da han også skal holde fast i den løse ende så jeg ikke ryger ned. Det er jo to ting og så med hver sin hånd - samtidig. Så måske kan vi godt have lidt ondt af ham. Jeg var da glad for at han tog ansvaret alvorligt selv om jeg ikke er bange for at falde ned.

Vi må jo videre og d. 23 Januar checker vi ud med planlagt afrejse fra Martinique d. 24. Vi sejler uden vanskeligheder op til den gamle hovedstad der en gang for utallige år siden blev skrottet som hovedstad da den blev begravet i lava og aske under et vulkanudbrud. Det er ikke noget godt sted at ankre men vi skulle også kun lige ligge klar til at sejle de 55 sømil op til den nordlige spids af Dominica. Det har været en del blæsevejr i år med indbagt regn. Og vi fik igen en ordentlig skylle på turen derop. Til gengæld giver den megen vind der tit er  forbundet med byger en voldsom fart i båden og det er en dejlig følelse at der er fremgang trods elendigt vejr.

Vi har tidligere været på Dominica og har ikke været glade for det fordi de spiller hjernedød musik og brænder af på stranden. Og da vi ligger i læsiden af bålene får vi også " fornøjelse " af al røgen. Denne gang var ingen undtagelse. Vi har dårlig nok kastet anker før musikken starter. Det viste sig at det kun var om søndagen fordi de havde optakt til deres karneval. Resten af dagene var der dejligt fredeligt. Der var stadig røg fra deres bål på stranden men det var faktisk ikke så slemt denne gang. Vi endte faktisk med at bestille Albert - som er en af de godkendte tour guides - til at tage os en tur op i Indian River. Det er en flod som også bliver kaldt mini Amazone floden. Det er nok en del overdrevet men det var flot alligevel. Der kommet et par billeder fra den tur.

Hvis du har set en af de senere "Pirates of the Caribian"-film så husker du hytten hvor de besøgte heksen. Det er denne hytte. Der er faktisk lavet en del optagelser fra de forskellige film netop her på Indian River. De lokale fortalte at The Black Pearl som jo var Jack Sparrow og dermed også Johnny Depps skib var opankret i samme bugt som vi ligger i. Ved siden af den lå hans egen Yacht som var en del nyere og moderne. Alle vi talte med havde mødt Johnny. Man skulle bare have været her dengang.

Dette er også et af de steder der blev anvendt i filmen. Hvor de kommer kravlende i mørke og mellem skræmmende rødder. Jeg tror vi skal hjem og gense filmen og se om vi kan genkende stederne. 

Hyggelig fætter der lige hænger der og vi kan godt lide deres sans for humor.

UHHH- tænk lige at være her i mørke.....man kan næsten mærke det krabler...

Til gengæld er det svært at blive bange for denne. Smukke blomster alle vegne.

Nu vi var så godt i gang blev vi enige om at vi også ville på en ø rundtur. Helst ville vi have været  ned og se de kogende vulkan søer men det ville betyde mange timers gang og det orkede vi ikke så det blev en tur rundt på den nordlige del af øen. Og det var bare flot. Regnskov - selvfølgelig - og så helt utrolig frodig at vi næsten ikke kan fatte hvor meget der kan gro på ingen plads. 

Lidt souvenir skal der da med hjem. Særlig fordi denne minder os om den BOA vi så på floden i går. Denne er dog i træ og sikkert ufarlig.

Frodighed og gode udsigter er der masser af.

Turen gik også forbi Emerald Pool. Kold til start men snart dejlig frisk. Der er en stor grotte ovre bagved som man kan se og lianerne der hænger ned fra bevoksningen ovenover.

Kæmpestore blade på alt....

SÅ store.

I August - tror jeg nok - var der en tropisk storm der ramte Dominica - med store skader til følge. Ikke så meget blæsten men de store mængder regn ødelagde hele landsbyer og omkring 40 mennesker blev begravet i deres huse i mudder. Vi kom forbi og så husene som nu var blevet gravet fri men også vigtige broer var fuldstændig skyllet væk. En af dem der stadig var i nærheden af hvor den oprindelig var ses nedenfor.

Billedet er taget ud af vinduet i farten fra en omkørsel de naturligvis har lavet. Denne var langt fra den værste. Men jeg kunne ikke nå at få billede af de andre. Synet var så rystende at jeg glemte det.

Nu er vi nået til den 28. januar og vi sejler videre til Ilet de saintes. Det er en øgruppe der ligger lige syd for Guadeloupe. Men det kommer der mere om næste gang.

Mange hilsner

Anna og Tommy